|
kl er 16:10. Jeg glider ned i sædet på plads 5E i
flyveren til Heathrow hvor jeg skal skifte fly. Jeg
tager en dyb indånding. Endelig er jeg på vej. De sidste par
dage har været hektiske. Der er altid tusinde ting man 'lige'
skal inden man kan komme afsted. Arbejdet, hjemmet, familien og
så lige at pakke til "den store tur". Der var da også en enkelt
ting der smuttede i farten. En lille taske med værktøj (og en
kniv) var endt i håndbaggagen istedet for i de tasker der skulle
checkes ind på flyveren. Det gav en del tumult i 'security', men
med våde hundeøjne fik jeg lov at gå tilbage til
indtjekningsskranken og checke den lille papkasse med de 'ulovlige
sager' ind og så tage hele turen igennem 'security' igen. Det
gode ved deadlines er, at man ikke behøver at bekymre sig om de
kommer nærmere. Man kan være helt sikker på at tiden går og
flyveren flyver. Så må man bare håbe på at man er klar nok. Men
nu kan jeg mærke at roen er ved at falde på. - eller det vil
måske sige ..... nu er den hektiske stress afløst af spændte
tanker om hvad turen vil bringe. I bæltet sidder den iPod, som
min søn, 1/2 time inden jeg kørte hjemmefra, slettede og
fyldte op med mit 9 CD tyskkursus, som jeg har hørt i bilen de
sidste par måneder. Nu skal jeg lige øve det sidste, så ikke
sproget bliver et for stort problem. - men det skal nok gå. Hvis
man kan sende en mand til månen, kan man vel også opgradere
nogle 30 år gamle 5, 6 og 7 taller i tysk til noget brugbart. |