|
Da vækkeuret ringede kl 5 om morgenen kom jeg op til et
herligt syn af lyset fra Salvador by. Jeg havde vagt fra 5-8,
men da vi jo nærmede os land blev alle mand hurtigt aktive.
En Englænder fra den anden HR53 båd fortalte mig, at når folk
spurgte ham om han kunne lide at sejle, så svarede han altid "Nej,
men jeg kan godt lide at ankomme". Det er så sandt når man
sejler, men det er specielt "spot on", når man har sejlet så
langt som vi har. Det var super skønt at planlægge sejladsen
rundt om pynten og have styr på sømærkerne efterhånden som vi
kom frem.
Det er lidt svært at sejle på en tysk båd, hvor sproget svært
for mig. Men det har også den fordel, at de helst ikke taler
engelsk. Derfor er det blevet en helt klar rutine, at jeg tager
mig af al radiokommunikation. Det passer mig egentligt fint. Det
er rart at have en vigtig opgave, som de andre sætter stor pris
på man fast tager.
Ankomstproceduren ved målstregen var ganske omfattende med
positionsmeldinger 20, 10 og 1 sømil før målstregen og ved
målstregen blev vi budt velkommen og fik nogle meget flotte
beskrivelser af hvordan vi skulle sejle i havn og hvor vi skulle
ligge. Jeg havde VHF radioen i lommen og alle spørgsmål blev
besvaret prompte og præcist. Jeg oversatte alt til tysk Da vi
var næsten inde i havnen, kom der en lille gummibåd, der sejlede
foran og viste pladsen. De hjalp også med at få fat i "bov-lines"
i vandet. Her lægger man til som i middelhavet, med boven ud i
bassinet til en ankerklods og med agterenden ind mod broen.
Besætningerne fra de andre både kom til, officials fra
yachtklubben, servicemedarbejdere osv. Masser af hænder til at
hjælpe med fortøjningerne. Og på broen blev vi budt velkommen af
en traditionelt udklædt Brasiliansk kvinde, der havde en bakke
med skønne kølige drinks og lykkebringende armbånd. Det var en
fest at ankomme !
Jeg ved ikke om det er fordi de er tyskere eller lidt ældre, men
de er lidt forsigtige med at kaste sig ud i det ukendte. Jeg gad
ikke vente. Jeg havde siddet i den balje i en måned, så jeg
smuttede en tur rundt i det nærmeste kvarter. Det var
øjensynligt hovedsageligt banker, restauranter og en lille smal
gågade med boder. Men det var helt OK. Jeg trængte bare til at
være på land. Jeg havde (igen) fået Friedrich kreditkort med,
med besked om at skaffe nogle penge, der her hedder Real. Denne
gang var udfordringen lidt anerledes end på Sct.Helena. Her var
udfordringen at pengeautomaten såmænt kunne et sprog:
Portugisisk. Jeg måtte opgive men fandt en anden, hvor jeg efter
2-3 portugiske menuer fik maskinen stillet om til engelsk.
Da jeg svedte tilstrækkeligt meget fandt jeg en lille bod, hvor
jeg fik en kokosnød at drikke. Det foregår ved at en ung sort
mand, meget rutineret med en skarp manchet, hugger toppen af i
et kryds, så der lige kan komme et sugerør ned. 1,50 Real (3-4
kr) og velbekommen.
Sidst på eftermiddagen dukkede Friedrichs ven, Christian, op.
Han er pensioneret og bor nu her i Salvador med en kæreste han
for mange år siden mødte, da de begge var udstationeret i
Portugal.
Christian fortalte, at han ville underholde os i den tid vi er i
Salvador og han synes tydeligvis det er super hyggeligt at få
besøg af en gammel tysk ven.
Om aftenen tog han os med på en spasertur gennem et gammel
område der hedder xxxx. Det var fredag og der var fest og glade
dage. På den store plads ved Salavdor Cathedral var der lavet et
kæmpe lys og lyd show, og Brasilianerne giver den gas når de
laver sådan noget. Ikke noget med hellige overvejelser om man
kan lave et laserlysshow på en kirke. Bare fuld gas på musik,
lys og dans. I gaderne var der dansere der dansede en
tradiotionel gammel brasiliansk dans og alle hjørner var fyldt
af aktive mennesker, boder, sang og musik. Vi sluttede af med at
spise i en gade hvor der kom et trommeoptog, der forvandlede
gaden til noget, der får et dansk discotek til at ligne et
bibliotek. Det går op for mig, at jeg ikke kan beskrive det.
Kontrasten fra stilheden uden på vandet til dette inferno af liv
og indtryk var enorm. Jeg gik rundt i en trance og sugede det
hele til mig.
Salvador toner ny tydeligt frem ved morgengry
Fuld fart på gadefesten fredag aften.
|