27. januar 2009

 

 

Home

Om mig...

Dagbog

Favoritter

Foto album

Feedback

 

 

 

Goethe sagde engang "Det menneske der ikke har været omgivet af vand til alle sider, har ikke noget begreb om verdenen".

Hvis han havde ret, så burde jeg snart have ganske meget begreb om verdenen. Jeg har i hvert fald set meget vand. For første gang i dag har jeg siddet og tænkt, at nu er det nok. Vi har sejlet 3.200 sømil eller hvad der svarer til, hvad jeg hjemme sejler på 3 år. Nu trænger jeg til at se land.

Heldigvis kører det godt i disse dage. Vi har fået lidt mere vind og tilbagelægger mellem 150 og 180 sømil i døgnet. Hvis det fortsætter (hvad himlem tyder på), så rammer vi Brasilen om 2-3 døgn.

Det er varmt. Da jeg stod op kl 8 i morges sagde termometeret 26 grader og steg til 30 i løbet af en times tid. Nattevagterne kan nu klares i shorts og t-shirt. Alt det varme tøj (dvs det der er så varmt at man kan bruge det om sommeren i Danmark) er pakket væk og i skabet ligger kun underbukser, shorts og tynde t-shirts.


 

 

This site was last updated 02/28/09