|
Jeg havde hundvagten (02-05) i nat, men
vågnede allerede ved halv ni tiden ved,
at de andre løb rundt og lukkede vinduer. 'Hvad sker der?'
tænkte jeg, men nåede ikke mere før jeg hørte lyden af et
skybrud af regn på båden. 'Wauv...' kort efterfulgt af
'Bad!'...'FERSKvandsbad !!' var vist hvad der skete i mit hoved
et det følgende sekund.
Det er ufatteligt så meget man kan komme til at savne at bade i
ferskvand. Man bliver lige så ren og dufter lige så godt efter
et bad i saltvand, men den marginalt fedtede 'saltvandsfornemmelse'
hænger bare i kroppen uanset hvad man prøver at bilde sig selv
ind, efter man også lige har givet sig en tur med deo'en.
Jeg sprang ud af sengen. Greb shampooen og sprang ud på
agterdækket, hvor jeg, et minut efter mine øgne slog op, nu stod
og trallede medens jeg badede i den silende ferskvandsregn. Hvis
det var foregået under normale omstændigheder derhjemme ville
man tro, at jeg trængte til hjælp eller en indlæggelse. Men det
smittede. Klaus fulgte trop og inden længe var vi to der stod
nyvaskede, nybarberet og i frisk rent tøj (- hvilket lige her
kun tæller rene underbukser og en ren t-shirt) duftende af sæbe
og deo. Det var en SKØN start på en dag, der bragte al vejr. Men
hvor jeg hele dagen nød fornemmelse af at være nyvasket i
rigtigt 'landkrabbe ferskvand'.
|