|
Kokken har hængt lidt med ørene de sidste par dage, så jeg
sørgede for vi fik lidt morgenmad. Skipper blev sulten ved 2-3
tiden og lavede den tungeste og varmeste tyske "skippelabsskovs
plagiat" jeg nogen sinde har fået. Den sad vi så og spiste i
middagsheden medens termometeret i cockpittet stod og skreg med
sin 40,2 grader. Det smagte fint, men det var så 'meget', at jeg
ikke kunne få mere end en øl ned. Jeg måtte drikke vand. Der var
ingen der efterfølgende beklagede sig over at være sultne.
Ellers har det været endnu en dag uden det store. Sovet lidt på
dækket, skiftet blink på fiskestangen, lavet lidt på mine
yachtskipper skoleopgaver, snakket, drukket et par øl osv ....
Vi har ingen vind haft her i eftermiddags, så vi har gået for
motor.
Og så lige pludselig, medens vi sætter os klar til solnedgangen.
siger Klaus "Der er et skib" (Ja, han siger det jo på tysk,
noget med "Kuk mal ...." men det kan jeg ikke stave til ....).
Klaus ser mange ting vi andre ikke ser. Han er nok bare mere
heldig, men vi driller ham lidt med at det er helt normalt at
"se ting" når man har været så længe til søs.
Men her var den altså god nok. Kun et par sømil fra os kom der
et et stykgodsskib sejlende lige så langsomt. Det lydder måske
lidt sært, men når man ikke har set andre i 4-5 døgn, så er det
ikke noget man bare siger "nå" til. Vi farede rundt. AIS
modtageren og radaren blev tændt, vild diskussion om hvilket
skib det var og alle kamerarerne kom alle frem.
"Bjarke, komt schnell Bjarke..." råbte Frederich pludselig nede
fra navigationspladsen, hvor han sad og prøvede på at tyde
skibets AIS data. Det fremmede skib havde kaldt os på VHF
radioen. Jeg fik røret og førte en kort samtale med skibet. Den
venlige person med tydelig spansk/portugisisk accent ville
såmænt bare høre om vi alle var OK. Det er jo langt væk for et
lille sejlskib uden sejl oppe. En meget dejlig oplevelse, der
tydelig viser, at søfolk og sejlere passer lidt på hinanden, når
vi er herude. - uden anden hjælp end
hinanden.....
Portugisk skib
|