|
Ved midnatstid blev jeg vækket af tumult og støj i
båden. Jeg skulle have hundevagten (fra 02-05) så jeg var gået i
seng ved nitiden.
Da Frierich tog over fra Emanuel var de blevet enige om at
vinden var faldet så meget, at vi skulle tage natten for motor.
Men motoren kunne ikke starte.
Det pressede stemningen og Friedrich blev lidt "spids".
Det er så her at mit tyske simpelthen ikke er godt nok. Der er
efterfølgende ingen tvivl om, at jeg er den der har mest flair
for at fikse sådan en situation. -men jeg kan simpelthen ikke
forklare mig godt nok på tysk.
Løsningen blev at Friedrich og Emanuel farerede rundt og
sagde en masse på hurtig tysk og så konsulterede Emanuel mig
en gang imellem på langsom tysk. Efter er par forsøg fandt vi ud
af, at akkumulatoren var faldet sammen (i en større Volvo
Diresel motor viser det sig øjensynligt ved en klikkelyd
fra motoren). Under min køje fandt vi de to store akkumulatorer
der bruges til motoren og den ene celle i det ene batteri var
kogt helt tør og meget varm. Masser af tumult (og mig som
konsulent i baggrunden) og de 2 blev byttet, alle celler blev
toppet op med vand og så kunne vi starte igen.
Eneste lille problem var så, at vi ikke vidste hvad den anden
akkumulator lavede. Friedrich mente, at de begge blev brugt til
at starte på, men de var tydeligvis ikke parallelt forbundne.
Der blev ellers ladet fint på begge og jeg kontrollerede
gentagne gange ladespændingen. Men usikkerheden om hvordan de 2
akkumulatorer blev brugt blev for stor, så om morgenen greb
Friedrich satellit telefonen og fik fat i en båd mekaniker, der
for nyeligt havde gennemgået det hele. Han anbefalede, at vi
koblede den defekte akkumulator helt fra.
Og så startede vi igen cirkusset igen. Vi fik det hele skildt
ad og koblet begge strømkredse på den friske akkumulator. Først i
en Storm-P konstruktion, som jeg nedlagde veto imod. Der var
for stor risiko for tværkortslutning. Til sidst i en accptabel
nødkonstruktion, som nok skal virke.
Sikke en nat og efterfølgende dag.
Jeg tror vi klarede den uden 'ar' på venskabet om bord.
Tættest på en katastrofe var vi nok da Friedrich og Emanuel lå
med hovederne nede i rummet og bad mig hente noget rensebenzin i
'sweiteunterfussbladen'. En gang imellem føler jeg mig ikke som
Emanuel på Annemare, men som spanske Emanuel i "Halløj på badehotellet".
Jeg kan tydeligt mærke det kendte "Aaaah ??" ansigtudstryk....
"Mi no comprendo" ...
|