Jeg havde besluttet mig til bare at slappe lidt af i dag og gå
lidt rundt og fotografere. Det startede jeg også på, men på min
vej opdagede jeg et skilt til et lille "rejsebureau", der havde
ture til Boipeba, som Christian havde talt om.
Jeg gik ind og talte med manden og efter at have forstået turen,
besluttede jeg mig til at køb en billet til dagen efter. Den
inkluderede speedbåd til Boipeba og et par stop under vejs. En
hel dagstur fra 9:30 til ca 17 om aftenen. 'Husk solcreme' sagde
manden, der talte nogenlunde engelsk. 'Det ved jeg, Jeg er
sejler' svarede jeg. 'Ahhhh' sagde han og fortalte mig, at jeg
så skulle skynde mig, at gå langs stranden mod Gamboa inden
tidevandet steg. Ca 2/3 af vejen til Gamboa lå 'Yachtklubben'
hvor en Hobbiecat kapsejllads ville afslutte i løbet af
eftermiddagen. Jeg skyndte mig hjem og pakkede lidt ting og tog
så afsted. Det skulle blive starten på en super dag, hvor det
eneste problem var, at jeg fik for meget sol.
Turen langs kysten startede efter et 10-15 minutter gennem
skoven nord for fyret på 'Morro de sao Paoulo'. Jeg gik ned af
en stejl trappe og endte i et lille tropeparadis på en ca 5
meter bred strand. Når man kiggede frem så det ikke ud til at
man kunne gå langs stranden, men det havde Bertrand jo sagt man
kunne. Det blev en meget lækker tur der skiftevis gik på
stranden og ud i vandet rundt om klipperne. Det dybeste jeg
måtte igennem gik mig ca til livet så der gik jeg med kamera (datterens
!!), mobiltelefon og andre ting der ikke måtte blive våde i
strakt arm. Resten blev vådt, men det betød ikke noget. Luften
var tæt på 40 og vandet tæt på 30, så det var faktisk kun rart
hver gang jeg skulle uden om en klippe.
Da jeg havde gået en god times tid langs kysten på den måde kom
jeg forbi et berømt sted hvor man mudderbader i noget mærkeligt
rødt ler. Lige efter lå der en lille bar og restaurant inde i
kanten af skråningen og jeg var blevet lidt tør i munden. Jeg
bestilte en 'Sucos' (der betyder 'saft') baseret på frugten "Pipino",
da jeg mente det betød Anananas. Det var nu "agurkeagtigt", så
jeg må huske forkert. Den forsvandt på få minutter og da han
spurgte om jeg ville have en til sagde jeg, at jeg hellere ville
have en 'coco' (kokusnødde saft). Han sagde en frygtelig masse
på portugisisk og pegede bag sig. Jeg endte med at sige 'ja' for
at komme ud af situationen. Han virkede flink. Manden tog
derefter resolut en 'manchet' og gik hen til palmen der stod ved
indgangen og huggede en kokosnød af til mig. Det gik og for mig
at han blot havde beklaget, at han ikke havde noget færdigt
kokosnødde saft, men måtte hugge en fra træet. Det synes jeg var
super sjovt og skyndt mig at tage et billede af det. Den smagte
rigtigt godt og var helt ensfarvet grøn i overfladen. Ikke stødt,
bulet og ødelagt som dem jeg havde fået i Salvador.
Efter en times tid her gik jeg videre og området udviklede sig
hurtigt til en befolket strand. Da jeg kom til et stort område
med stole og borde helt nede i vandkankanten satte jeg mig ned
og bestilte en øl. Konceptet her var at man havde et bord hvor
man sad og spiste og drikkede under sin parasol. Afløst af små
ture ud i solen eller ud i vandet for at blive afkølet. Dte
fungerede godt for mig. Men jeg svedte, så da der kom en gående
sælger med en grille og en flamingokasse hvorpå der stod det ord
jeg mente var de hjemmelavede kokosis, så sagde jeg godt ville
have en. den kostede 3 reals. Han spurgte om jeg ville have
Oregano på og medens jeg sad med åben mund kom jeg vist til at
nikke, så han dryssede oregano på det jeg troede var min is, alt
imedens han begyndte at riste den over grillen. Det var så'mænt'
en grillet ost jeg havde købt. Det er svært med de portugiske
ord. Den smagte super, men krævede en lige en øl mere.
Da jeg havde siddet og nydt livet og de indkomne hobiecats et
par timer, gik jeg en tur i 'yachtklubben' (der var en lille
hytte på ca 10 * 10 meter) og nød kapsajladsstemningen.
Men jeg var blevet forbrændt i ansigtet, så jeg besluttede
hurtigt at vende næsen hjem til det skyggefyldte værelse.
Istedet for at gå langs kysten hoppede jeg på en lokal båd, der
sejlede folk frem og tilbage for 3 reals.
|