|
Efter at have pakket de sidste ting og hævet nogle penge sad jeg
nu i færgeterminalen i Salvador. Jeg fik den samme fornemmelse i
maven, som da jeg for en måned siden havde i Heathrow. Selvom
jeg var helt tryg ved situationen, så var det alligevel starten
på et nyt lille eventyr og så krilrer det lidt i maven. Også
selvom dette eventyr var meget mindre end det jeg stod foran i
Heathrow for en måned siden. Dejlig fornemmelse.
Den lille hurtiggående katamaran færge kunne sejle til 'Morro de
Sao Paulo' på kun 2 timer. Jeg havde fået forklaret en billigere
vej, men den inkluderede adskillelige skift og stop og mere end
en halv dags rejse, så jeg havde kigget ned i pungen og
besluttet mig til, at jeg var en af de rige der tog den hurtige
rute. 175 kr kostede turen.
På båden faldt jeg i snak med et yngre ægtepar fra Chile og en
lettere drikfældig gruppe fra Sao Paolo. Det slog mig, at begge
grupper udemærket kendte Danmark. Emanuel havde på sejlturen
fortalt mig, at det ofte irriterrede ham, at når han sagde han
kom fra 'Austria' så hørte folk det som Australien og næsten
ingen kendte Østrig. Til trods fro at Danmark ikke er større end
som så, så må vi glæde os over at vi har et godt ry i verdenen.
På 'Morro de Sao Paulo' prøvede jeg ved ankomsten at mase mig
forbi alle dem der tilbød 'Pousada', som er lidt primitive
hoteller. Landgangsbroen ledte automatisk en omkring et lille
skur, hvor et tydeligt skilt informerede om at her kunne man
købe Taxi biletter og at købet ikke kun gav services, men også
støttede øen så de havde råd til at udvikle sig. Lettere
forvirret over at der var taxi'er på øen, men i respekt for
salgsargumentet afleverede jeg de 6 1/2 Real (15 kr) og fik en
gul billet i hånden. Det viste sig at "Taxi'er" på 'Morro de Sao
Paulo' er en service, hvor de lokale kører ens baggage til og
fra hotellet eller Pusada'en i en trillbør. Lyder nemt, men
stigningerne er op til 30 grader og gaderne er stort set kun af
sand.
En ung pige talte til mig, og på en meget fin og effektiv måde,
fik hun etableret en dialog om hvad jeg ville og hvor jeg skulle
bo. Det gik lidt sent op for mig, at hun levede af at få folk
til at finde sig til rette og det fik hun så en skilling for. Da
jeg opdagede hvad der foregik havde jeg allerede fattet sympati
for hendes evne til at tale med mig selvom hun kun kunne
portugisisk og nogle få engelske ord. Jeg tænkte at det jo ikke
kunne skade, at jeg skulle ende med at give hende et par Reals.
Medens vik gik gennem de sandfyldte gader og stræder fik vi talt
om hvor der var 'musica', ' many pepole', 'no people' og 'plaia'.
Øen har 4 hoved strande og et centrum og man skal selvfølgelig
opsøge det område der har det man gerne vil have. Pigen var
meget villig til at vise mig forskellige hoteller og 'Pousada'er'
og løb hele tiden i forvejen og skaffede nøgler så jeg kunne se
værelserne. Med fingeren i sandet havde hun forklaret mig at
priserne lå mellem 80 og 250 Reals (280 og 725 kr) pr
overnatning. Jeg sagde at jeg ikke skulle bo fint, så det skulle
være i den nedre ende. Men det jeg fik fremvist var simpelthen
for trist. Som tiden gik fik hun mere forståelse for hvad jeg
ville have og vi endte på et lille pousada på strand 3, hvor der
tilmed var en der talte nogenlunde engelsk. Prisen var med sine
235 Reals i den høje ende men han var fleksibel. Da jeg havde
set værelset var jeg forelsket og så mister man som bekendt
evnen til at forhandle. Jeg kom at betale for 3 nætter af 200
Reals, ca 500 kr pr nat. Det var så inklussiv drikkevarer i
køleskabet og morgenmad. Jeg var alligevel glad og i en rask
beslutning gav jeg pigen 10 reals (25 kr) og et kys på kinden.
Jeg har sjældent set en pige så glad og hun tilbød mig straks at
hun gerne ville vise mig rundt på hele øen dagen efter. Det slog
mig at jeg kunne have nøjes med at give hende 5 Reals, men det
slog mig også, hvor lidt disse mennesker arbejder for. Jeg
fortrød intet. Hun var det værd.
Jeg var træt efter turen, så jeg sov en time på strand 2 og
efter et bad gik jeg lidt rundt for at finde et sted at spise.
Det sted jeg fandt var ikke så godt, men regningen lød totalt på
45 kr og så har en dansker jo svært ved at brokke sig. I morgen
tror jeg at jeg vil ofre lidt mere og få noget der er bedre.
Foto fra min balkon. Kan det blive bedre ?
|