|
Min første nattevagt gik fint. Feltet lå stadig nogenlunde
samlet, så det meste af tiden gik med at holde øje med de små 15
både, man kunne skimte på lysene. Sejlede de hurtigere eller
langsommere end os?
To store skibe så jeg, men de var langt fra kollisionskurs. Senere krydsede en enkelt af de andre ARC både vores spor lige agten
om os. De gik en lidt mere vestlig kurs.
Båden har en fin stor radarskærm nede på navigationspladsen.
Den kan man lige have et halvt øje på når man sidder mageligt i
cockpitets styrbord hjørne.
Jeg synes genuaen blafrede lidt for tit, så jeg ændrede kurs
til 5 grader mere vestlig. Så gik båden lidt bedre.
Det er stadig koldt om nattten her på 32 grader sydlig bredde.
Så jeg er glad for jeg har slæbt mit varme sejlertøj med fra de
nordlige danske himmelstrøg.
Jeg havde masser af tid til at prøve at genkende den sydlige
halvkugles stjernebilleder, bland de millioner at bitte små
stjerner man aldrig ser, når man er i nærheden af land og kundstigt
lys. Det kan man aldrig blive træt af. Hvorfor tryllebinder
stjernene os?
Klaus afløste mig punktligt kl 02:00. På det punkt er det
rart at være sammen med tyskere. En aftale er en aftale.
Jeg krøb træt til køjs og sov godt til ved 10 tiden. Jeg
havde jo ikke travlt med at komme ud af dynen.
Vi har stadig frisk mad så vi kan spise en helt almindelig
god frokost med kød, salat og frisk brød. Det kan vi nok nogle
dage endnu. Så er det slut.
|