|
Tyskere går umiddelbart meget op i at der skal være orden i
tingene. De har brugt meget tid på at snakke om hvor
uorganiserede Brasilianere er. Vi havde lavet en plan for hvad
der skulle ske idag: En sejlmager og motormand ville komme kl 8
og lave nogle reparationer og skifte olie og filtre på motoren
og sidst på formiddagen ville Christian komme og køre lidt
sightseeing med os. Motormanden kommer så en times tid for sent
og i arrigskab begynder Friedrich at reparere toilettet. Skiller
så meget ad, at da motormanden er færdig har ham og Klaus skildt
det meste af toilettet ad og fået vand fra septictanken ned i
bunden af skibet (lugter tæmmelig grimt). Stemningen er totalt
ophidset. Da Christian kom blev han talt til i den mest uhøflige
tone jeg længe har hørt. Han måtte da nok kunne forstå de ikke
kunne køre nogen steder, når det hele var i uorden. Det var
pinligt.
For ikke at få ørene i klemme fortrak jeg relativt tidligt til
restauranten, hvor jeg sad og spekulerede på hvem der var mest
uorganiserede. Klaus har flere gange på turen fortalt mig, at
han elsker at holde ferie i Danmark fordi der er så dejligt
roligt og fredeligt. Det får mig til at tænke på, at det måske
ikke er et spørgsmål om orden eller ikke orden. Vi har flere
gange på turen haft mindre orden i tingene end jeg vil have på
min båd. Jeg synes mere at problemet er, at Tyskerne meget
hurtigt bliver anstrengte og da de ikke er særligt høflige
overfor hinanden, opstår der hurtigt mundhuggerier over små
ting. 2 timer senere kan alt være hyggeligt igen. Hvor har jeg
tit haft lyst til at sige "Slap nu af mand ...". - men det har
jeg heldigvis ikke fået roddet mig ud i.
Så kunne jeg også bruge et par timer på at få min hjemmeside
opdateret. Jeg kunne jo ikke finde et CD drev og en
installaitons cd, så jeg kunne fikse min egen PC'er. Jeg
opdagede tilfældigvis, at der er en PC'er i yachtklubben, der er
forbeholdt World ARC deltagere og som har en Frontpage
installeret. Jeg har transporteret mit udviklingsmiljø til en
USB stick og med den i PC'erne kører det hele. Officepakken og
Frontpage er ganske vist på Portugisisk, men jeg fandt hurtigt
ud af at 'Copiar' er Copy, 'Colar' er paste, 'Sim' er ja, 'Näo'
er nej, 'Publicar' er publicering og 'Abrir' er åbne. 'Manter
somento texto' og 'Figura do arquivo' var lidt sværere, men jeg
tror jeg har fået styr på det nu.
Christian er en meget flink fyr, så han kom lidt senere og tog
Emanuel og mig med på udflugt medens der var "kamp mod toilettet"
på 'Annemare'. Utroligt venligt af en mand at bruge en halv dag
på at vise to fremmede rundt.
Vi var først på en lille frokost restaurant, hvor han selv tit
spiste. Spisekort interesserer mig ikke. Jeg vil have det de
lokale får og det blev noget kogt fisk, med blandede løg,
kartofler og kål. Til næsten al mad spiser Brasilianere noget
mel fra nogle frugter. Smager nærmest som lidt smagløst kokosmel.
Det spiser man til næsten alt, ligesom vi tit spiser ris til
vores mad.
Derefter kørte vi til en berømt kirke BONFIM der ligger oppe på
en høj. Det er den kirke der har udstedt de lykkesnore jeg går
rundt med. Mange tager ders lykkesnore og binder dem på
stakittet ind til kirken, som er helt overplastrer, nærmest
behåret, med disse stofstrimler. Imponerende syn. Jeg har fået
at vide at ønskerne ikke går i opfyldelelse hvis man binder
snorene op og da Christian ikke kunne forklare hvordan man fik
dem over på hegnet uden at binde dem op, valgte jeg at beholde
mine. Det var en utrolig smuk og rolig kirke i nogle dejlige
omgivelser.
Til sidst kørte vi ud til et lille fort der ligger på en pynt.
Efter at havde gået lidt rundt, satte vi os på en lille bar og
fik en øl.
Medens vi sad der fortalte Christian en masse om hvordan tingene
fungerer i Salvador. Personligt havde han selv og hans nærmeste
venner syge og helbredsforsinkringer, men blandt de lokale ser
det skidt ud. 70% har ingen sygeforsikring, mange er analfabeter
og levestandarden blandt den brede brasilianske befolkning er
lav. 30% er arbejdsløse og rigtigt mange arbejder for
minumumslønnen der netop i år stiger fra 435 til 465 Real,
hvilket svarer til ca 1.150,- om måneden. Og de ved det godt.
Når Christian er sammen med de lokale siger det at han kommer
fra "premiore mondo" (den 1ste veden) hvorimod de selv kommer
fra den "3.die verden".
Det blev en lang spændende beskrivelse om alt muligt i det
brasilianske samfund og hvordan det var at være europæer i
Brasilien. Og om hvad der havde været at gifte sig med en
Brasiliansk kvinde der kun taler portugisisk. Selvom de havde
mødt hinanden i Portugal, så er sproget jo alligevel svært, når
man skal leve sammen. Nu efter 8 år følte han sig godt kørende,
kunne begå sig alle steder, læse aviser osv.
Da solen var ved at gå ned kom der en masse mennesker og kvinder
med store blomsterkurve på hovedet. Det er i dag en hellig dag,
hvor man ofrer blomster til havets guder i håb om godt fiskeri
og at der ikke skal ske de søfarende noget. Det var helt sjovt
at slutte dagen af med.
En dag om året
ofres der blomster til havets guder.
|